Skibsmontøruddannelsen
Skibsmontør arbejder med motorer, teknik og stålkonstruktioner på forskellige typer af skibe. De bygger og reparerer skibe og installationer på skibe eller offshore. Specialet er opdelt i to trin, 1 Industrimontør og trin 2 skibsmontør.
Arbejdet omfatter planlægning og fremstilling af mekaniske dele med almindeligt værktøj samt udførelse af montage-, reparations- og vedligeholdelsesopgaver. Det inkluderer også programmeret vedligeholdelse af skibes maskineri og andre tekniske systemer. Opgaverne bygger på manuel og maskinel bearbejdning, sammenføjning, måleteknik, styringsteknik og brug af teknisk dokumentation. Informationsteknologi anvendes til at finde og bruge relevant teknisk viden i det daglige arbejde. Derudover indgår kommunikation, samarbejde og teknisk‑økonomiske beregninger i forbindelse med optimering af produkter og processer.
Uddannelsens opbygning:
- Industrimontør: Industrimontøren arbejder med de mere rutineprægede opgaver inden for branchen. Det omfatter både vedligeholdelse og mindre reparationer.
- Skibsmontør: Som skibsmontør er det først og fremmest skibes hovedmotorer med tilhørende koblinger samt rør- og kølesystemer som er i fokus. Men en del af arbejdet som skibsmontør handler også om eftersyn og reparation af kraner, dækpumper og andet maritimt udstyr på skibe af varierende størrelse.
Mere om uddannelsen Skibsmontør
Skibsmontøruddannelsens specialer
Industrimontøren er trin 1 af skibsmontøruddannelsen.
Der arbejdes med at samle og reparere maskiner og tekniske anlæg i industrien. Fremstilling af maskindele i metal og reparere udstyr til maskinerne, som fx pumper, ventiler og gear.
Der arbejdes bl.a. med:
- Elektronik og måleteknik
- At dreje, bore og svejse metal
- At finde fejl på elektriske og bevægelige dele i maskiner
- At bruge computer og kunstig intelligens (AI) til at kontrollere og finde fejl
- At tage hensyn til miljøet ved at undgå spild og forurening
Læs også
Som skibsmontør arbejdes der med at reparere motorer og udstyr ombord på skibe. Herunder adskillelse skibsmotorer og udskiftning slidte dele. Vedligeholde udstyr som brændstofpumper, ventiler og rørsystemer, der får motoren til at køre og skibet til at fungere.
Der arbejdes bl.a. med:
- At reparere motoren og de dele, der fører luft og brændstof til og fra motoren
- At finde fejl i elektriske installationer
- At samle rør og stempler, der bruger væske til at flytte eller løfte noget (hydraulik)
- At skille pumper ad og rense dem
- At forstå, hvordan computere og sensorer arbejder sammen om at styre udstyr på skibet
- At tage hensyn til miljøet ved at bruge ny teknik, der forurener mindre