EU forenkler kravene til bæredygtighedsrapportering

• For mindre underleverandører og samarbejdspartnere får det betydning, at EU nu sætter en grænse for, hvilke informationskrav store virksomheder kan og må stille til mindre underleverandører eller samarbejdspartneres bæredygtighedsarbejde. Ifølge EU Kommissionens forslag, må store virksomheder fremover ikke stille krav om dokumentation fra mindre virksomheder, som ligger udover standarderne for frivillig bæredygtighedsrapportering i ikke-børsnoterede SMV’er (VSME), som EU Kommissionen netop har fremlagt.
• Bæredygtighedsrapporter udarbejdet i Valified, som TEKNIQ frit stiller til rådighed for medlemsvirksomhederne i 2 år, lever op til de frivillige rapporteringsstandarder i VSME. Med en bæredygtighedsrapport fra Valified, er medlemmer af TEKNIQ dækket ind i forhold til eventuelle dokumentationskrav fra store kunder, banker o.a. interessenter, der efterspørger information og data til deres taxonomi- og CSR-rapportering
• For virksomheder med over 250 ansatte i regnskabsklasse C+, der efter de gældende regler er rapporteringspligtige efter både Taxonomiforordningen og CSR-direktivet (Årsregnskabslovens §99a), eller som størrelsesmæssigt nærmer sig 250 ansatte, betyder ændringen af størrelsesgrænsen til minimum 1000 ansatte formentligt ikke noget.

Disse virksomheder har formentligt allerede indstillet sig på at efterleve rapporteringskravene, og har f.eks. gennemført dobbelt væsentlighedsanalyse, samt tilpasset processer og rapporteringssystemer, så de er i stand til at rapportere på det detaljeringsniveau som Taxonomiforordningen og CSR-direktivet kræver.

At EU Kommissionen nu foreslår at forenkle kravene til taxonomi-rapportering, og reducere antallet af datapunkter i de skabeloner som virksomhederne anvender til rapporteringen med 70%, er naturligvis positivt. Både for virksomheder, der bliver rapporteringspligtige i fremtiden, men også for de virksomheder som allerede er i gang, og har tilpasset sig de nuværende krav, som nu får udsigt til en mindre administrativ byrde fremadrettet, så ressourcerne kan bruges på aktiviteter, der bidrager positivt til forretningen, og som styrker virksomhedernes indtjeningsevne og konkurrencekraft.

Det er set med TEKNIQs øjne positivt, at EU nu reducerer mængden af dokumentations- og rapporteringskrav, afledt af Taxonomiforordningen, CSR-direktivet og Due Diligence-direktivet.

Det er dog vigtigt at understrege, at dette blot bør være en begyndelse, og at der fortsat er et stort potentiale for reduktion og forenkling af rapporterings- og dokumentationskrav vedr. bæredygtighed, f.eks. burde det være muligt at reducere antallet af datapunkter i CSR-direktivet yderligere, og f.eks. definere en håndfuld på 10-20 miljø- klimanøgletal, der belyser virksomheders miljø- og klimabelastning ret præcist, på samme måde som nøgletallene i en økonomisk/finansiel årsrapport.

Også på byggeområdet (Bygningsreglementets miljø- og klimakrav), er der et stort potentiale for at reducere og forenkle måden man måler og opgør bygningers miljø- og klimabelastning på, f.eks. kravene til Livscyklusanalyse (LCA) og miljøvaredeklarationer (EPD’er), som er en omkostningsmæssig byrde for både bygherrer og byggevareproducenter, som øger byggeomkostningerne, der i forvejen er blandt de højeste i Europa.

Desuden bør EU have fokus på reduktion og forenkling af kommende krav om bæredygtighedsdokumentation i f.eks. ESPR (Ecodesign for Sustainable Products Regulation). Hvis kravene til et europæisk digitalt produktpas f.eks. indebærer, at alle varer og produkter, der produceres og afsættes på det europæiske marked skal forsynes med en miljøvaredeklaration (EPD), vil virksomhedernes omkostningerne til udarbejdelse af EPD’er – men den nuværende pris på omkring 175.000-200.000 kr. pr. styk – være en omkostningsmæssig bombe under europæisk erhvervsliv, som mange, især mindre virksomheder, næppe overlever.

• Grænsen for, hvornår virksomheder skal rapportere efter CSR-direktivet hæves fra 250 ansatte til 1000 ansatte
• Der sættes en begrænsning på, hvilke krav til bæredygtighedsdokumentation store virksomheder kan stille til mindre leverandører og andre forretningspartnere i værdikæden
• Rapporteringskravene for virksomheder, der i øjeblikket er omfattet af CSRD, og som skal rapportere fra 2026 eller 2027, udsættes med to år (indtil 2028)
• Grænsen for, hvilke virksomheder, der er omfattet af Taxonomi-forordningen hæves til 1000 ansatte og en omsætning på min. € 1,5 mia. (samme kriterier som i Due Diligence-direktivet, CSDDD)

Kravene til Taxonomirapporteringen reduceres/ændres, bl.a.:

• • Muligheden for frivillig rapportering for andre store virksomheder (som ikke er direkte omfattet af Taksonomiforordningen) bevares, så f.eks. virksomheder, der ønsker at få adgang til bæredygtig finansiering, kan fortsætte denne rapportering.
  • Virksomheder kan rapportere om aktiviteter, der delvist er i overensstemmelse med kravene i Taxonomiforordningen, hvilket fremmer en gradvis miljømæssig overgang af aktiviteter over tid, i overensstemmelse med målet om at øge overgangsfinansieringen for at hjælpe virksomheder på deres vej mod bæredygtighed.
  • Der indføres en ”finansiel væsentlighedstærskel” for Taxonomi-rapporteringen, så rapporteringsskabelonerne kan reduceres med ca. 70%.
  • De mest komplekse krav om beregning og dokumentation for virksomhedens miljø- og klimapåvirkning (“Do no Significant harm”, DNSH) forenkles
  • Desuden foreslås der forenklinger i måden, hvorpå banker og andre finansielle institutioner beregner Green Asset Ratio (GAR), dvs. hvor stor en del af porteføljen, der lever op til miljø- og klimakravene i Taxonomiforordningen
  • Due Diligence-direktivets (CSDDD) krav om, at virksomheder hvert år skal dokumentere at underleverandører og samarbejdspartnere i værdikæden efterlever krav om miljø, arbejdstager- og menneskerettigheder lempes. Fremover skal virksomhederne kun dokumentere hvert 5. år, og dokumentationen skal kun indsamles blandt virksomhedens faste forretnings- eller samarbejdspartnere