Retten til betaling under sygdom
Det er den relevante overenskomst, der bestemmer, hvornår medarbejderen har ret til løn under sygdom - og hvor længe.
Læs mere om, i hvilke tilfælde medarbejderne har ret til sygeløn og hvor længe under de relevante overenskomster herunder.
Vilkår for sygeløn til medarbejdere på:
Hvornår en elektriker har ret til betaling under sygdom afhænger af, om medarbejderen er time- eller månedslønnet.
Timelønnede
En medarbejder med minimum 3 måneders anciennitet har ret til betaling under sygdom i indtil 12 uger. Det fremgår af elektrikeroverenskomstens § 10.
Betaling:
Timelønnede elektrikere: Sædvanlig timeløn. Der opspares ikke til SH-kontoen af dette beløb, da sygelønnen ikke er ferieberettiget.
Medarbejdere på akkord: Den individuelt aftalte timeløn. Dvs. den timeløn, der er anført på ansættelsesbeviset med eventuelle efterfølgende reguleringer. Sædvanligvis er det også den sats, der anvendes som akkordforskud. Her skal det bemærkes, at man ikke er forpligtet til at betale ”optræk” under sygdom.
Tilskadekomst i arbejdstiden
Ved tilskadekomst i arbejdstiden, herunder erhvervsbetinget sygdom, der skyldes arbejde for den pågældende virksomhed, yder virksomheden betaling under fraværet i op til 12 uger – også selvom medarbejderen endnu ikke har været ansat i 3 måneder.
Ved tilskadekomst på arbejdspladsen, og ved sygdom, hvor elektrikeren efter aftale med arbejdsgiveren må forlade sit arbejde, betales medarbejderen for de manglende timer resten af dagen.
Funktionærlignende og månedslønnede
Den funktionærlignende eller månedslønnede elektriker ydes fuld løn under sygdom – det vil sige fuld løn fra første sygedag og indtil raskmelding.
Funktionærlignende og månedslønnede elektrikeres ret til sygeløn er, modsat de timelønnede, uafhængig af arbejdsgivers sygedagpengerefusion.
Lærlinge
Lærlinge har ret til fuld løn under sygdom uanset anciennitet i virksomheden og uden tidsbegrænsning. Det betyder således, at lærlinge har ret til løn under sygdom fra første sygedag og indtil raskmelding.
Dette gælder både for almindelige lærlinge og voksenlærlinge.
Hvornår en VVS’er har ret til sygeløn afhænger af, om vedkommende er timelønnet eller ansat på funktionærlignende vilkår.
Timelønnede
Medarbejdere med minimum 2 måneders anciennitet har ret til løn under sygdom i indtil 12 uger.
Betaling:
Betaling under de første 9 ugers sygdom:
Timelønnede medarbejdere betales med en løn svarende til det indtægtstab, medarbejderen har lidt ved normalt produktivt arbejde.
Akkordsvende betales med den gældende timeløn i virksomheden. Er en sådan ikke aftalt, betales den acontoløn, som følger af akkordaftalen.
Smudstillæg, tillæg ved skiftende arbejdssteder og tillæg ved rejsearbejde indgår som udgangspunkt ikke i sygelønnen.
Betaling ved fortsat sygdom:
Ved fortsat sygdom betales medarbejderen, under samme betingelser som under de første 9 ugers sygdom, løn eksklusivt genetillæg, i yderligere maksimalt 3 uger.
Tilskadekomst i arbejdstiden:
Ved tilskadekomst i arbejdstiden, skal virksomheden betale løn til medarbejderen i op til 12 uger, selv om medarbejderen endnu ikke har været ansat i 2 måneder.
Det samme gælder erhvervsbetinget sygdom, der åbenbart skyldes arbejde for virksomheden.
Funktionærlignende
Funktionærlignende ansatte har fuld løn under sygdom – dvs. fuld løn fra første sygedag indtil raskmelding.
Funktionærlignendes ret til sygeløn er, modsat de timelønnede, uafhængig af arbejdsgivers sygedagpengerefusion.
Lærlinge
Almindelige lærlinge har ret til fuld løn under sygdom uanset anciennitet i virksomheden og uden tidsbegrænsning. Det betyder således, at lærlinge har ret til løn under sygdom fra første sygedag og indtil raskmelding.
Voksenlærlinge med minimum 2 måneders anciennitet har ret til løn under sygdom i indtil 12 uger. I de første 9 uger betales der en løn svarende til det indtægtstab, voksenlærlingen har lidt ved normalt produktivt arbejde inklusive genetillæg. Lønnen under sygdom kan dog aldrig overstige satsen for aflønning af voksenlærlinge i VVS-overenskomstens punkt 26, stk. 5.
Ved fortsat sygdom har voksenlærlingen ret til løn eksklusivt genetillæg i yderligere maksimalt 3 uger.
Der betales ikke smudstillæg og tillæg ved rejsearbejde under voksenlærlingens sygdom, dog betales smudstillægget under sygdom, såfremt det er aftalt at smudstillægget indregnes i lønnen i henhold til VVS-overenskomstens punkt 3, stk. 10.
Hvornår en medarbejder på Industri- og VVS-overenskomsten har ret til sygeløn afhænger af, om medarbejderen er ansat på industri- eller VVS-området, og om medarbejderen er timelønnet eller ansat som funktionærlignende.
Timelønnede
Industriområdet
Timelønnede medarbejdere på industriområdet med minimum 6 måneders anciennitet har ret til løn under sygdom i op til 17 uger.
Betaling:
Under de første 5 uger af sygefraværet, betales en løn svarende til medarbejderens indtægtstab, dvs. fuld løn inklusiv alle tillæg. Er medarbejderen fortsat syg, betales fuld løn i yderligere 12 uger, dog uden genetillæg.
For weekendarbejdere betales der efter 5 ugers sygdom fuld løn eksklusive genetillæg, men for 37 timer pr. uge i yderligere maksimalt 12 uger.
For skifteholdsarbejderne betales der efter 5 ugers sygdom fuld løn eksklusive genetillæg i yderligere 12 uger, men med forhøjet timeløn for de vagtplanlagte timer. Den forhøjede timeløn udgør medarbejderens løn uden genetillæg ganget med 37 delt med medarbejderens normtid.
VVS-området
Timelønnede medarbejdere på VVS-området med minimum 3 måneders anciennitet har ret til løn under sygdom i op til 17 uger.
Betaling:
Sygelønnen svarer til medarbejderens produktive timeløn.
For akkordsvende betales den timeløn, der gælder i virksomheden.
Tilskadekomst i arbejdstiden:
Ved tilskadekomst i arbejdstiden har medarbejderen ret til sygeløn i op til 17 uger, selvom medarbejderen endnu ikke har opnået den anciennitet, der normalt kræves for ret til sygeløn.
Sygelønnen beregnes efter de samme regler, som gælder ved almindelig sygdom.
Funktionærlignende ansatte
Funktionærlignende ansatte har ret til fuld løn under sygdom uanset anciennitet i virksomheden og uden tidsbegrænsning.
Lærlinge
Almindelige lærlinge har ret til fuld løn under sygdom uanset anciennitet i virksomheden og uden tidsbegrænsning. Det betyder således, at lærlinge har ret til løn under sygdom fra første sygedag og indtil raskmelding.
Voksenlærlinge har ret til løn under sygdom efter samme regler som svendene på området. Dog har en voksenlærling, der endnu ikke har anciennitet til at opnå sygeløn eller modtage sygedagpenge fra arbejdsgiver, ret til sygedagpengesatsen under sygdom.
Funktionærers ret til løn under sygdom reguleres af funktionærloven.
Vær opmærksom på, at elektrikere, VVS’ere og industrimedarbejdere også kan ansættes på funktionærlignende vilkår og dermed blive omfattet af nedenstående regler på lige fod med almindelige funktionærer.
Løn under sygdom
En funktionær har ret til sin sædvanlige løn under sygdom fra første sygedag og indtil raskmelding. Sædvanlig løn indebærer også personlige tillæg.
120-dagesreglen
Ved længerevarende sygdom kan en funktionær opsiges med forkortet varsel på 1 måned efter den såkaldte 120-dagesregel, når det er aftalt mellem parterne i ansættelsesaftalen. Læs mere om 120-dagesreglen her: 120 dages reglen - særlige regel om opsigelse af sygemeldte funktionærer
En medarbejder med en §56-aftale er ikke omfattet af overenskomstens bestemmelser om betaling under sygdom, hvis fraværet skyldes den sygdom, som aftalen vedrører.
§56-aftalen
Sygedagpengeloven giver mulighed for, at en medarbejder og virksomheden kan indgå en såkaldt §56-aftale. Aftalen skal være skriftlig og godkendes af medarbejderens bopælskommune.
Aftalen giver virksomheden ret til refusion fra kommunen fra første fraværsdag, hvis medarbejderens fravær skyldes en langvarig eller kronisk lidelse. Gå til den relevante blanket på virk.dk. DP 211 - Aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtager om refusion af løn eller dagpenge under sygdom | Virk
En §56-aftale kan indgås i de tilfælde, hvor:
- medarbejderen har en langvarig eller kronisk lidelse, som forventes at medføre mindst 10 fraværsdage om året
- medarbejderen skal indlægges eller behandles ambulant på sygehus eller tilsvarende behandlingsinstitution, og dette var besluttet ved ansættelsens begyndelse
- medarbejderen har modtaget sygedagpenge eller løn for samme lidelse i 21 kalenderdage inden for de sidste 12 måneder før indlæggelsen/behandlingen.
Aftalens omfang
Aftalen er knyttet til det enkelte ansættelsesforhold og gælder i op til to år ad gangen. Den omfatter kun fravær, som skyldes den sygdom, der er årsagen til, at aftalen er indgået. Øvrig sygdom er omfattet af overenskomstens almindelige bestemmelser om retten til betaling under sygdom.
Betaling og refusion
Virksomheden kan under medarbejderens sygdom modtage refusion fra første sygefraværsdag. Refusionen svarer til de sygedagpenge, som medarbejderen har ret til, men kan ikke overstige den højeste sygedagpengesats.
En § 56-aftale ændrer ikke i sig selv medarbejderens ret til løn eller sygedagpenge under sygdom. Det afhænger fortsat af overenskomst, ansættelsesaftale og de almindelige regler.
Funktionærer og ansatte på funktionærlignende vilkår har som udgangspunkt krav på løn under sygdom, uanset om der er indgået en § 56-aftale. Virksomheden kan dog få refusion efter § 56-aftalen, hvis betingelserne er opfyldt.
Lægebesøg og ambulant behandling
Som udgangspunkt skal medarbejdere forsøge at placere læge-, tandlæge- og speciallæge besøg mv. uden for arbejdstiden. Er det ikke muligt, skal besøget placeres på et tidspunkt, hvor det er til mindst mulig gene for virksomhedens drift.
Lægebesøg
Er der tale om et almindeligt generelt forebyggende besøg hos læge, tandlæge, speciallæge eller lignende, kan det ikke sidestilles med sygdom. Ligger et sådant besøg i arbejdstiden, skal fraværet derfor aftales med arbejdsgiveren, og medarbejderen har ikke ret til betaling for den tid, fraværet varer.
Eksempel:
En medarbejder bestiller tid til det årlige tandeftersyn hos tandlægen. Den eneste ledige tid ligger i arbejdstiden. Besøget er forebyggende og skyldes ikke sygdom eller uarbejdsdygtighed. Fraværet sidestilles derfor ikke med sygdom.
Medarbejderen skal aftale friheden med arbejdsgiveren og har som udgangspunkt ikke ret til løn for den tid, fraværet varer.
Hvis et besøg hos lægen eller lignende i arbejdstiden derimod skyldes uarbejdsdygtighed, kan fraværet sidestilles med sygdom, da medarbejderen ville være nødt til at melde sig syg hvis vedkommende ikke kunne komme til lægen. Arbejdsgiver skal derfor betale for fraværet på samme måde som under sygdom.
Eksempel:
En medarbejder vågner med kraftige rygsmerter og er ude af stand til at udføre sit arbejde. Medarbejderen kontakter egen læge og får en akut tid samme dag i arbejdstiden.
Hvis medarbejderen ikke kunne komme til lægen, ville vedkommende være nødt til at sygemelde sig. Lægebesøget sidestilles derfor med sygdom, og medarbejderen har ret til betaling efter de regler, der gælder ved sygdom.
Ambulant behandling
Hvis en medarbejder skal modtage ambulant behandling, kan fraværet i visse tilfælde sidestilles med sygdom. Det betyder, at medarbejderen har ret til betaling for fraværstiden efter de samme regler, som gælder ved sygdom.
Det forudsætter, at alle følgende tre betingelser er opfyldt:
- Behandlingen er ordineret af en læge (fx fysioterapi).
- Mindst to behandlinger for samme lidelse
- Behandlingsforløbet medfører et fravær på mindst 4 timer om ugen, inklusiv transport- og ventetid.
- Medarbejderen har ikke krav på at holde fri hele dagen, hvis ikke det er nødvendigt – og dermed heller ikke krav på sygebetaling for hele dagen.
Er betingelserne ikke opfyldt, har medarbejderen som udgangspunkt ikke ret til betaling for fraværet efter reglerne om sygdom.
Ved længerevarende behandlingsforløb kan det være relevant at undersøge mulighederne for sygedagpengerefusion gennem en § 56-aftale efter sygedagpengeloven.
Særligt for vvs-lærlinge
Lærlinge og voksenlærlinge på vvs-området har særlige rettigheder i forbindelse med lægebesøg, tandlægebesøg mv. På samme måde som øvrige medarbejdere skal de om muligt foretage besøget uden for normal arbejdstid. Hvis ikke dette er muligt, har lærlingen ret til frihed og løn i forbindelse med konsultationen. Dette gælder således også ved generelle forebyggende besøg.
Selvforskyldt sygdom og kosmetiske operationer
Retten til fravær og betaling under sygdom bortfalder hvis medarbejderen er selvforskyldt syg, dvs. hvis medarbejderen har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed.
Eksempler på selvforskyldt sygdom:
- Spirituskørsel og andre grove overtrædelser af færdselsloven
- Værtshusslagsmål
- Kosmetiske operationer
- Frivillig sterilisation
- Organdonation
- Sportsskader
Arbejdsgiver er som udgangspunkt ikke fritaget for betalingsforpligtelsen under sygdom, hvis medarbejderens uarbejdsdygtighed skyldes skader, der er sket under udøvelse af sport eller lignende aktiviteter, der må anses for at være led i en normal livsudfoldelse. Kun i de tilfælde hvor der ved sportsudøvelsen konkret konstateres forsæt eller grov uagtsomhed, kan arbejdsgivers betalingsforpligtelse bortfalde.
Der lægges ved vurderingen vægt på:
- Om den sportsudøvende i det væsentlige har fulgt givne regler og anvisninger, herunder sædvanlige sikkerhedsforanstaltninger
- Om vedkommende er gået væsentligt videre, end vedkommendes træningsniveau gjorde det forsvarligt og
- Om sportsudøvelsen i øvrigt er sket inden for organiserede rammer
Sterilisation og organdonation
Fravær pga. sterilisation, der ikke er lægelig indiceret, samt organdonation, betragtes som pådraget ved forsæt. Der er således ikke ret til sygdomsbetaling ved sådant fravær.
Alkohol- og stofmisbrug, samt ludomani
Misbrug, herunder alkohol- og stofmisbrug samt ludomani, er ikke i sig selv sygdomme, der medfører ret til sygebetaling, men hvis misbruget er årsag til en fysisk eller psykisk tilstand, hvor lægen har attesteret, at medarbejderen er uarbejdsdygtig og under behandling, skal fraværet behandles som sygdom.
Eksempel:
En person, der er indlagt til alkoholafvænning på en behandlingsinstitution i 5 uger, vil i denne periode være uarbejdsdygtig og derfor sygemeldt i indlæggelsesperioden. Hvorimod en efterfølgende frivillig behandling, f.eks. deltagelse i AA-møder, ikke berettiger til sygeløn/sygedagpenge.
Kosmetiske operationer
Fravær på grund af kosmetiske operationer anses for pådraget ved forsæt, hvorfor arbejdsgiveren i sådanne tilfælde er fritaget for betalingsforpligtelsen.
Arbejdsgiver er dog forpligtet til at betale sygeløn/sygedagpenge, hvis operationen ud fra en lægelig vurdering er nødvendig til at afhjælpe fysisk eller psykisk lidelse.
Det beror på en konkret vurdering hvorvidt der er tale om en rent kosmetisk operation.
Til illustration kan nævnes en øjenlågsoperation;
Skal en medarbejder have udført en lægeordineret øjenlågsoperation fordi øjenlågene begrænser synsfeltet, vil det som udgangspunkt skulle sidestilles med sygdom
Skal medarbejderen have foretaget en øjenlågsoperation, fordi vedkommende mener at det vil give et mere ”friskt og ungt” udseende, vil der være tale om en rent kosmetisk operation der ikke kan sidestilles med sygdom
Efterfølgende komplikationer
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at hvis en kosmetisk operation efterfølgende medfører fravær som følge af komplikationer, vil dette fravær som udgangspunkt berettige medarbejderen til sygedagpenge eller sygeløn fra arbejdsgiveren.