Akademisering af folkeskolen bekymrer 

Risikoen for at forlade folkeskolen uden at have bestået dansk og matematik er markant større, hvis man er barn af ufaglærte forældre, end hvis forældrene har en akademisk baggrund.  

Ved afgangseksamen i 2020 bestod næsten 14 procent af børn med ufaglærte forældre ikke dansk og/eller matematik. Andelen er mere end seks gange så høj som for børn med akademiske forældre, hvor kun to procent i 2020 ikke bestod dansk og/eller matematik. Det viser en analyse fra DA.  

Analysen viser også, at karaktergabet mellem unge med ufaglærte forældre og akademiker-forældre er vokset med mere end et helt karakterpoint - fra 2,1 til 3,3 – fra 2002 til 2020. Børn med veluddannede forældre for altså højere og højere karakterer, mens karaktergennemsnittet står stille, når det gælder børn af ufaglærte.  

Direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Jacob Holbraad udtrykker i Berlingske dyb bekymring over udviklingen: 

 – Det er et udtryk for, at folkeskolen er blevet mere akademiseret i den måde, stoffet bliver indlært. Det er bekymrede ud fra en generel samfundsudvikling, men også for danske virksomheder, som gerne skulle have glæde af alle unge, når de senere hen kommer ud på arbejdsmarkedet, lyder det fra DA-direktøren.  

Tættere på virksomhederne 

Underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne Tina Voldby deler den holdning og pointerer, at en stor del af ansvaret ligger hos folkeskolerne. 

 – Det er simpelthen ikke godt nok, at hvert syvende barn af ufaglærte forældre ikke kan bestå grundlæggende fag som dansk og matematik efter 10 år i folkeskolen – og dermed få adgang til at tage en ungdomsuddannelse. Vi skal have mere praksisfaglighed ind i undervisningen og skolerne skal rykke tættere på virksomhederne, end det er tilfælde i dag. Det nytter ikke noget, at skolen kun er for de børn, der kommer fra et akademisk hjem, siger hun.  

Tina Voldby nævner blandt andet ”DA Åben virksomhed” som et initiativ, folkeskolerne burde gøre mere brug af. Gennem ”Åben virksomhed” har cirka 700 virksomheder – herunder en række industri- og installationsvirksomheder - givet tilsagn om at tage skoleelever i praktikforløb kombineret med tilhørende teoretiske forløb i skolen. 

Læs også: Elinstallatør tager ansvar for at skaffe fremtidens lærlinge

 – Det flytter noget, når eleverne i folkeskolen får lov at koble teori og praksis. Matematikken bliver mere forståelig, når man for eksempel kommer ud på en virksomhed og eleverne får lov at regne på realistiske opgaver. Millimeter, centimeter og grader kommer pludselig til gavn, når der skal regnes på et rør, der skal bukkes, og eleverne bliver ofte overraskede over, hvor meget de skal anvende computer og it for at få robotter og maskiner til at køre. Skolerne kan med fordel gøre mere brug af den slags muligheder, det mener jeg ikke sker i tilstrækkeligt omfang i dag, understreger Tina Voldby.