Vinterhjælp er en velkommen håndsrækning

En midlertidig afgiftsreduktion er en fornuftig håndsrækning til borgere og virksomheder, som alle er hårdt presset af stigende energipriser. Sådan lyder meldingen fra TEKNIQ, efter regeringen og en række støttepartier fredag præsenterede en politisk aftale, som suspenderer elafgiften i seks måneder – fra de aktuelle ca. 70 øre/kWh til EU's mindstesats på 0,8 øre/kWh.

– Stigende inflation, skyhøje energipriser og begyndende usikkerhed på arbejdsmarkedet presser borgere og virksomheder i øjeblikket. Derfor er det fornuftigt at sænke elafgiften, så vi holder temperaturen oppe i de danske hjem og holder gang i maskinerne i virksomhederne, siger Maria Schougaard Berntsen, der er cheføkonom i TEKNIQ.

Kviklån løser ikke problemet

Aftalen rummer også en indefrysningsordning, der er giver virksomhederne mulighed for at indefryse stigningen i udgifter til el, gas og fjernvarme i et år - over et loft. Den løsning er Maria Schougaard Berntsen mere forbeholden over for.  

– Hvis man står i akutte likviditetsproblemer, kan det være en velkommen håndsrækning af kunne udskyde stigningerne. Men reelt er ordningen et bureaukratisk kviklån, der ikke løser det grundlæggende problem, for regningen skal jo betales på et tidspunkt ligegyldigt hvad, og med renter bliver det kun dyrere. Derfor skal man overveje grundigt, om det er en løsning, man vil benytte sig af, siger Maria Schougaard Berntsen.

Hun bemærker også, at renten for at indfryse energiudgifterne er fastsat til cirka 4,4 procent samt et rentetillæg på 2,4 procentpoint til finansiering af afdækning af statsfinansielle risici. Det betyder, at indfrysning af energiudgifter for 100.000 kroner vil koste 6.800 kroner i renteomkostninger.

– Man skal overveje om det er besværet værd, eller om man lige så godt kan bruge sin almindelige kassekredit, hvis man har behov for at udskyde betalingen. Og uanset hvilken løsning man benytter, så bliver det dyrere end at betale prisen nu og her, konstaterer TEKNIQ-cheføkonomen.  

Større afkoblingspulje

Det er også en del af den politiske aftale, at der i 2023 bliver afsat 35 millioner kroner yderligere til at give tilskud til husejere, der kobler deres gasfyr af gasnettet. Det betyder i runde tal, at 5000 flere familier kan få et tilskud – men det rækker ikke langt, mener Maria Schougaard Berntsen.

– Det er fint med en større tilskudspulje, men behovet er meget større. Der bliver behov for også at have fokus på denne udskiftning i de kommende år, så Danmarks opvarmning bliver grønnere, siger Maria Schougaard Berntsen.

Aftalepartierne er desuden enige om frem mod årsskiftet at undersøge fordele og ulemper ved fra 2024 at lempe elafgiften for varmepumper - også for husholdninger, der kun har varmepumper som supplerende varmekilde. Det vil kunne understøtte forsyningssikkerheden og konverteringen til billig og grøn varme.

Læs hele aftalen om vinterhjælp her.