Lægebesøg og ambulant behandling
Skal en medarbejder til læge, tandlæge speciallæge eller lignende, skal medarbejderen, hvor det er muligt, lægge besøget udenfor arbejdstiden. Hvis det ikke er muligt, skal det lægges på et tidspunkt, hvor det forstyrrer virksomhedens drift mindst muligt.
Er der tale om et almindeligt generelt forebyggende besøg hos læge, tandlæge, speciallæge eller lignende, kan det ikke sidestilles med sygdom. Ligger et sådant besøg i arbejdstiden, skal fraværet derfor aftales med arbejdsgiveren, og medarbejderen har ikke ret til betaling for den tid, fraværet varer.
Hvis et besøg hos læge eller lignende i arbejdstiden derimod skyldes uarbejdsdygtighed, er der tale om sygdom, da medarbejderen ville være nødt til at melde sig syg, hvis vedkommende ikke kunne gå til lægen. Arbejdsgiveren skal derfor betale for fraværet på samme måde, som under sygdom.
Ambulant behandling
Er der tale om ambulant behandling, har medarbejderen ret til betaling for fraværstiden på samme måde som under sygdom, hvis behandlingen:
• er lægeordineret (fx fysioterapi)
• løber over mindst 2 gange (samme lidelse)
• medfører fravær på mindst 4 timer pr. uge inkl. transport og ventetid.
Er der tale om et længerevarende behandlingsforløb, kan det overvejes, om kommunen skal kontaktes med henblik på en ansøgning om sygedagpengerefusion, da en § 56-aftale efter Sygedagpengelovens bestemmelser eventuelt kan komme på tale.
Særligt for vvs-lærlinge
Lærlinge og voksenlærlinge på vvs-området har særlige rettigheder i forbindelse med lægebesøg, tandlægebesøg etc. På samme måde som øvrige medarbejdere skal de om muligt foretage besøget uden for normal arbejdstid. Hvis dette ikke er muligt, har lærlingen ret til frihed og løn i forbindelse med konsultationen. Dette gælder således også ved generelle forbyggende besøg.