Vi oplever i øjeblikket udfordringer med vores telefonsystem - Vi arbejder på at løse problemet hurtigst muligt!
Toldstyrelsen har øget sit fokus på dokumentationen for varers oprindelse hos såvel importører som eksportører. Kontrollen sker med udgangspunkt i datadrevne risikomodeller og er ganske effektiv.
En vares toldmæssige oprindelse er afgørende for, hvilken toldsats der skal betales ved import af denne. Derfor stilles der strenge krav til dokumentationen for enhver vares oprindelse.
Det handler ikke om, hvor varen fysisk kommer fra, men hvor den efter toldreglerne er produceret. En dansk virksomhed, der køber cykler hos en leverandør i Vietnam, kan importere disse toldfrit, hvis cyklerne er fremstillet i Vietnam, fordi EU har en handelsaftale med Vietnam.
Hvis cyklerne derimod er fremstillet i Kina og kun samlet i Vietnam, skal der betales 15 % i told og i visse tilfælde også antidumpingtold, som kan være væsentlig højere.
Det er den virksomhed, der har opnået den toldmæssige fordel i form af nedsat eller ingen told, som bærer ansvaret for, at varens oprindelse er korrekt fastlagt. Det er derfor denne virksomhed – typisk importøren – som toldmyndighederne efter en kontrol vil rette et eventuelt efterbetalingskrav mod. Det gælder uanset, at virksomheden har baseret sin vurdering på oplysninger fra en leverandør eller en producent.
Hos nogle importører opfattes reglerne om dokumentation for en vares oprindelse som et spørgsmål om at være i besiddelse af et korrekt dokument, fx en leverandørerklæring eller et oprindelsescertifikat, men faktisk handler det lige så meget om interne procedurer.
Det er ikke muligt at opliste, hvad der udgør tilstrækkelig dokumentation, da dette kan variere fra vare til vare og fra land til land. Kravet er, at dokumentationen samlet set skal gøre det muligt for toldmyndighederne at efterprøve oprindelsen.
Måden, hvorpå dokumentationen indsamles og gemmes, er helt central. Dokumentationen skal ikke blot eksistere, men også være opdateret, konsistent og tilpasset den konkrete vare. Generiske erklæringer og forældede beregninger udgør en væsentlig risiko.
For eksportvirksomheder er oprindelsesansvaret lige så centralt som for importører. Når en eksportør udsteder en oprindelseserklæring, tager den nemlig ansvaret for, at varerne opfylder oprindelsesreglerne.
Er dette ikke tilfældet, kan det føre til efteropkrævning af told hos kunden og efterfølgende måske et regreskrav fra denne. Fejl kan også føre til sanktioner fra toldmyndighedernes side og i værste fald inddragelse af retten til at udstede erklæringer.
Toldstyrelsen foretager i stigende grad efterkontrol af oprindelsesdokumentationen hos danske eksportvirksomheder, hvilket kan føre til langvarige sager. Læs om en konkret sag i denne artikel.
