Gode råd når du ansætter lærlinge

Find ud af, hvor mange nye lærlinge du har brug for de næste 2-3 år.

Se på, hvilke forretningsområder der vokser (service, projekter, grøn omstilling, industri mv.).

Overvej hvem i virksomheden, der skal være ansvarlig for lærlinge, så du sikrer en god uddannelse og klare kommandoveje (se afsnittet om lærlingeansvarlig).

Hvordan vil du rekruttere?

• Kontakt erhvervsskolerne: De har overblikket over, hvem der nærmer sig afslutningen på et grundforløb. Fortæl skolen tydeligt om dine forventninger til både personlige og faglige egenskaber samt hvilket speciale/moduler, du søger.
• Brug netværket: Inddrag svende, mellemledere og nuværende lærlinge. Brug virksomhedens netværk til at finde motiverede unge.

Overvej annoncering
Du kan med fordel annoncere efter en lærling. Det bredere felt af ansøgere øger chancen for det rette match.

• Vær tydelig: Skriv klart, hvilken uddannelse, speciale eller moduler lærlingen skal have.
•  Vælg de rette medier: Brug jobportaler og sociale medier, hvor de unge færdes – eller lokalmedier, som forældrene læser.
• Signalér kvalitet: Fortæl, at I har brug for ambitiøse unge, der vil arbejde med avancerede løsninger, uanset om det gælder energi, konstruktion, styring eller automation.
• Husk markedsføring: En god lærlingeannonce brander også virksomheden over for fremtidige kunder.

Udvælg den rigtige lærling

• Bed om en skriftlig ansøgning og CV.
• Indkald relevante kandidater til samtale.
•  Er du i tvivl? Indhent referencer fra fritidsjob eller skole, og tjek evt. sociale medier.
•  Brug praktik: Tilbyd den unge at arbejde i virksomheden 1-2 uger. Du ser lærlingen an i praksis, og den unge oplever faget.
•  Overvej aftaleform: Skal det være en aftale for hele uddannelsen eller først efter bestået grundforløb?

Du skal tage stilling til uddannelse, speciale og niveau (EUD eller EUX). Herunder finder du en oversigt over de gængse uddannelser i både industri- og installationsbranchen.

Vvs-energiuddannelsen (Se mere på VVS-energiuddannelsen.dk)
Vælg det speciale, der passer til virksomhedens opgaver:

• Vvs-energispecialist: Energi, varmepumper, solvarme og optimering.
• Ventilationstekniker: Indeklima, ventilation og klimaanlæg.
• Blikkenslager og vvs: Pladearbejde, tage og facader.
• Vvs-installationstekniker: Vand, sanitet, svejsning og service.

Elektrikeruddannelsen (Se mere på elektrikeruddannelsen.dk)
Uddannelsen er opbygget af obligatoriske hovedforløb. Efter disse vælges moduler, der toner uddannelsen i forskellige specialeretninger fx

• Bygningsautomatik
• Alarm og sikring
• Data og kommunikation
• Industri
• Vedvarende energi

Smedeuddannelsen (Se mere her Smedeuddannelsen)

• Klejnsmed (speciale) 
  Klejnsmeden arbejder fra tegning til færdig konstruktion. Arbejdet omfatter alt fra råt materiale til færdig bearbejdning samt reparation af produktionsanlæg.
  
• Smed – rustfast (speciale)
  Den rustfaste smed arbejder med produkter i rustfaste materialer og betjener avancerede maskiner. Det er centralt i virksomheder med høje krav til hygiejne, fx fødevareindustrien.
  
• Smed - maritim
  Den maritime smed arbejder med bygning og reparation af skibe og stålkonstruktioner.
• Energitekniker
  Energiteknikeren arbejder med bygning og reparation af procesanlæg og tilhørende stålkonstruktioner.
• Svejser
  Svejseren svejser og monterer dele til færdige elementer, programmerer og udfører kvalitetskontrol på halv- og helautomatiske svejserobotter.

Industriteknikerudannelsen (Se mere her Industriteknikeruddannelsen)

• Industritekniker (maskin) 
  Industriteknikeren programmerer og betjener computerstyrede maskiner (CNC) til produktion af emner. Arbejdet omfatter også vedligehold af store anlæg som motorer, kraner og robotter.
  
• Industritekniker (produktion)
  Industriteknikeren arbejder med tilrettelæggelse, opstilling og vedligeholdelse af arbejds- og produktionsforløb og kvalitetskontrolprocedurer for produkter og maskiner.

Landbrugsmaskinmekanikeruddannelsen (Se mere her Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen)
Specialisten i reparation og vedligehold af maskiner til land- og skovbrug.

Beslagsmed (Se mere her Beslagsmedeuddannelsen)
Specialiseret i hestebeslag, anatomi og smedearbejde til heste.

Skibsmontør (Se mere her Skibsmontøruddannelsen)
Arbejder med motorer og teknik på værfter og skibe. Fokus på vedligehold, montage og styringsteknik.

Køletekniker (Se mere her Køleteknikeruddannelsen)
Specialist i køle- og varmepumpeanlæg samt indeklima. Arbejder med alt fra dimensionering til installation og service.

Låsesmedeuddannelsen (Se mere her Låsesmedeuddannelsen)
Specialist i montage, reparation og vedligeholdelse af låse-, sikringssystemer og adgangskontrol.

EUX-uddannelsen
EUX kombinerer erhvervsuddannelsen med en gymnasial eksamen. Det er for den fagligt og bogligt stærke unge, der ønsker både svendebrev og studenterhue. Det giver direkte adgang til videregående uddannelser som ingeniør eller maskinmester. Se mere her Erhvervsfaglig studentereksamen (eux) | UddannelsesGuiden

Når du har fundet den rigtige lærling anbefaler vi at du inviterer lærlingen til en samtale i virksomheden inden I indgår en uddannelsesaftale. Vi har oplistet en række spørgsmål, som kan hjælpe samtalen i gang.

Fokusér på motivation og forventninger:

·         Hvorfor søger du læreplads hos netop os?

·         Kender du branchen (familie/venner)?

·         Hvad forventer du af uddannelsen – både skole og praktik?

·         Hvad tror du, det kræver at gennemføre uddannelsen?

Spørg ind til, hvordan skoletiden er gået

·         Hør om oplevelserne i folkeskolen og på erhvervsskolen.

·         Bed om at se karakterer (fokusér på dansk, matematik, engelsk og teknik).

·         Spørg ind til fag med gode karakterer – og fag med mindre gode resultater.

·         Hvilke fag på grundforløbet kan du bedst lide?

·         Hvordan er dine samarbejdsevner?

Interesse og kemi

·         Viser den unge vilje til at lære faget?

·         Præsentér den lærlingeansvarlige/mentor.

·         Afstem forventninger til praktiktiden og skoleophold.

Fritidsinteresser

·         Spørg indtil om lærlingen har nogle fritidsinteresser eller dyrker sport på seriøst plan

·         Hvis lærlingen er sportsudøver, kan der være mulighed for at lave en forlænget uddannelsesaftale. Kontakt TEKNIQ for at få hjælp til dette.

Ansættelsessamtalen afsluttes med

·         Aftal præcist, hvad der skal være på plads, før I kan skrive under.

·         Læg en plan for det videre forløb – hvornår vender I tilbage?

Uddannelsesaftalen er det juridiske fundament mellem lærling og virksomhed. Den skal indeholde stamdata, start-/slutdato, valg af uddannelse/moduler, overenskomstforhold og aftaletype (ordinær, kort eller kombination). Du kan se mere om uddannelsesaftaler her: Uddannelsesaftalen

Når uddannelsesaftalen skal indgås skal du vurdere hvor meget af uddannelsen, den skal dække. Der kan laves uddannelsesaftaler der dækker grundforløbet og hovedforløbet eller uddannelsesaftaler der alene dækker hovedforløbet.

Hvis man fx vil lave en uddannelsesaftale med en nuværende medarbejder er det en fordel at aftalen dækker hele uddannelsen inklusive grundforløbet. Hvis man ansætter en lærling, man ikke kender anbefaler vi at man venter med at indgå en uddannelsesaftale til efter lærlingen har gennemført grundforløbet.

Forkortelse af læretiden (Merit)
Spørg altid ind til tidligere uddannelse eller erhvervserfaring, da dette kan give merit.

Når der skal vurderes om en lærling har ret til merit, er det erhvervsskolen der skal gøre det. Hvis lærlingen har erhvervserfaring bliver meritten vurderet af det faglige udvalg for uddannelsen. Kontakt TEKNIQ for yderligere hjælp.

Voksenlærlinge (25+)

Der er særlige regler for voksenlærlinge. Sørg for at erhvervsskolen har lavet en RKV (Realkompetencevurdering) af lærlingen før I indgår aftalen.

Voksenlærlinge kan være berettigede til tilskud fra kommunen. Få altid lærlingen til at undersøge om vedkommende er tilskudsberettiget, da I som virksomhed skal søge tilskuddet. Læs mere om voksenlærlinge her: Voksenlærlinge

Planlæg oplæringen – brug oplæringsvejledningen
Et godt forløb kræver samarbejde mellem lærling, skole og virksomhed. Brug oplæringsvejledningen til den enkelte uddannelse. Det er et effektivt værktøj, der giver overblik over:

·         Hvornår lærlingen er på skole eller i praktik.

·         Hvilke mål der skal opfyldes i de enkelte perioder.

Praktikvejledningen giver jer mulighed for:

·         At planlægge opgaver, der matcher lærlingens uddannelsesniveau.

·         At følge op på, hvad lærlingen har lært på seneste skoleophold.

·         At informere skolen, hvis lærlingen har behov for ekstra støtte i bestemte discipliner.
Find vejledningerne for hvert speciale på www.evu.dk eller www.iu.dk

Praktikerklæring
Når uddannelsen afsluttes, skal virksomheden udfylde en Erklæring om oplæring for at eleven kan få sit svendebrev. Denne erklæring dokumenterer, at målene for uddannelsen er nået.

Når lærlingen starter i virksomheden er der forskellige detaljer, man skal huske på.

Prøvetid
De første 3 måneder er prøvetid. Her kan begge parter opsige aftalen uden begrundelse og varsel. (Skoleophold tæller ikke med i prøvetiden).
Brug prøvetiden aktivt:

• Har lærlingen flair for faget?
• Passer kemien?
• Fungerer lærlingen socialt i virksomheden?
  Hvis det fungerer: Kør videre. Hvis ikke: Opsig aftalen, før prøvetiden udløber.

Efter prøvetiden er aftalen uopsigelig og det kræver enighed at ophæve aftalen.

En ensidig ophævelse kræver væsentlig misligholdelse og involverer ofte juridisk bistand. Kontakt altid TEKNIQ hvis du overvejer at lave en ensidig ophævelse.

Skolehjem
Lærlingen kan få plads på skolehjem, hvis transporttiden mellem hjem og skole er over 3 kvarter (med offentlig transport). Skolehjemsophold betales direkte fra AUB.

Tilskud og lønrefusion
Når lærlingen er på skole, modtager virksomheden lønrefusion fra AUB. Der kan også søges tilskud til transport.

Du kan læse mere om reglerne for løn og transportrefusion her: Tilskud til lærlinge - AUB

Lærlingens løn skal følge de gældende overenskomster (fx mellem TEKNIQ og Dansk Metal, Blik- og Rørarbejderforbundet eller Dansk El-Forbund). Se overenskomsterne her: Overenskomster
Husk, at der ud over timelønnen er omkostninger til:

·         Pension (se specifikke regler i den gældende overenskomst).

·         Fritvalgskonto og søgnehelligdagsbetaling.

·         Feriepenge og feriefridage.

·         Forsikringer og sociale bidrag.

Brug beregningsværktøjerne
For at sikre overblik over de reelle omkostninger, anbefaler vi at bruge TEKNIQs beregningsark. Her kan I indtaste jeres specifikke forhold og se den samlede kostpris pr. time. Findes bag login på www.tekniq.dk under "Min side"

Når man har lærling anbefaler vi at man laver en lærlingehåndbog eller et særligt lærlingeafsnit i medarbejderhåndbogen. Det er vigtigt, at lærlingen kan se hvilke spilleregler og krav der er i virksomheden, så misforståelser kan forebygges mest muligt.

Inspirationspunkter:

• Mødetid: Vær omklædt og klar. Meld sygdom korrekt og rettidigt. Herunder regler for sygemelding i forbindelse med skoleophold.
• Kundeservice: Behandl kunden, som du selv vil behandles. Udvis høflighed og god hygiejne.
• Rygning, alkohol og rusmidler: Meld klart ud om politikken. Fx ”Vi ryger aldrig hos kunden” og ”Vi drikker ikke i arbejdstiden”. Husk at skrive hvilke konsekvenser overtrædelse kan have for ansættelsesforholdet.
• Mobiltelefon: Regler for private opkald i løbet at arbejdsdagen (aldrig hos kunder). Krav om håndfri betjening ved kørsel.
• Firmabil: Hvem må køre i virksomhedens biler? Hvordan må de bruges?
• Påklædning: Krav til sikkerhed, arbejdstøj og fremtoning (fx tildækning af tatoveringer/piercinger hos kunder).
• Arbejdsmiljø: Hvilke krav gælder i virksomheden? Fx hvad skal man som lærling gøre, hvis man ser farlige situationer, arbejdsulykker?
• Ansvar: Uddannelsen er et samarbejde. I forventer engagement, nysgerrighed og respekt for fællesskabet.
• Sund fornuft: Opfordr lærlingen til at tænke selv og spørge, hvis noget virker ulogisk.

Det styrker lærlingens uddannelse at udpege en lærlingeansvarlig. Vælg en medarbejder, der har fagligt overskud og lyst til at arbejde med unge.

Inspiration til hvilke opgaver den lærlingeansvarlige kan have:

• Være rollemodel og kontaktperson.
• Sikre tryghed og introduktion til virksomheden.
• Koble skolelæring med virksomhedens opgaver (brug praktikvejledningen).
• Vejlede lærlingen i forhold til arbejdslivet.
• Holde samtaler før og efter skoleophold.
• Tage problemer i opløbet.
• Planlægge lærlingearrangementer

Den lærlingeansvarlige skal ikke:

• Håndtere jura, overenskomster eller alvorlige personalesager – det er ledelsens ansvar.

Klare rammer
Sørg for, at både lærling og den ansvarlige kender fordelingen af opgaver.
Overvej at sende den ansvarlige på kursus. Erhvervsskolerne udbyder AMU-kurser i praktikvejledning, og der kan søges tilskud fra kompetenceudviklingsfondene.

Vi ved at det er en stor beslutning af begynde at have lærlinge, du er derfor altid velkommen til at kontakte os for sparring eller hvis du har yderligere spørgsmål om det at have lærlinge eller ønsker yderligere information, enten via vores hovednummer eller direkte.